COWI udfører to gange om året en større interviewundersøgelsen for HUR, DSB og Ørestadsselskabet. Undersøgelsens formål er at kortlægge passagerernes billetanvendelse og rejsemønster i hovedstadsregionen.
Til dette arbejde skal vi bruge ca. 35 personer, der skal indsamle personlige interview blandt passagerer i tog og busser i hele hovedstadsregionen.
**Hvornår?**
Interviewene foretages i fastlagte vagter, som gennemføres i perioden tirsdag d. 9. august 2005 til søndag d. 25. september 2005. De fleste vagter ligger på hverdagen enten morgen/formiddag eller eftermiddag/aften. Hertil kommer weekend- og nattevagter.
- Morgenvagter starter på hverdage mellem ca. 05.30 og 07.00 og i weekenden mellem ca. 07.00 og 10.00. - Eftermiddagsvagter starter på hverdage mellem ca. 12.30 og 14.30 og i weekenden mellem ca. 11.00 og 13.00. - Nattevagter starter alle dage mellem ca. 00.00 og 01.00.
Hovedparten af vagterne har udgangspunkt fra København H, mens enkelte vagter starter på stationer andre steder i Hovedstadsområdet.
Vagterne er i gennemsnit på 5-6 timer. Vi ser helst, at du kan tage minimum en håndfuld vagter i undersøgelsesperioden, men meget gerne også flere. Jo mere fleksibel du er mht. hvornår du kan arbejde, jo flere vagter vil du typisk blive tildelt.
Nye interviewere på undersøgelsen kan ikke forvente udelukkende at få natte- og weekendvagter, men skal som udgangspunkt tage minimum 4 hverdagsvagter. Ligeledes vil vi foretrække interviewere, der kan tage vagter i både august og september. Du er dog meget velkommen til at tilmelde dig selvom du ikke helt kan opfylde ovenstående, men din chance for at deltage i undersøgelsen vil være mindre.
**Kvalifikationer** For at kunne arbejde som interviewer er du nødt til at kunne leve op til følgende "kvalifikationer": - tale flydende dansk - ikke være bange for at henvende sig til fremmede (kan for nogle godt være et stort problem) - ikke lide af køresyge
**Aflønning** Der aflønnes efter gældende HUR-takster, der p.t. ligger på kr. 104,29. For arbejde ud over 06.00-17.00 samt i weekenden udbetales tillæg. Udover løn for selve vagten, får du også løn for to timers transport pr. vagt.
**Instruktionsmøde** Der afholdes obligatorisk instruktionsmøde mandag den 8. august kl. 17.00-19.00 hos COWI i Lyngby. Deltagelse i mødet aflønnes med 2 timer. Er du forhindret i at deltage pga. ferie, så anfør dette på tilmeldingsskemaet, idet jeg så vil kontakte dig for at aftale en alternativ dato.
**Tilmelding** Hvis du ønsker at deltage i undersøgelsen, skal du sende en email til mok@cowi.dk, hvorefter jeg vil returnere et tilmeldingsskema til dig. Du vil senest den 28. juli få af vide, om du er kommet med i undersøgelsen samt hvilke vagter du er blevet tildelt.