Members Login
Username 
 
Password 
    Remember Me  
Post Info TOPIC: Trafiktællere søges
Anonymous

Date:
Trafiktællere søges
Permalink   


Hej


Skulle du have lyst til at tjene lidt penge, så er her en mulighed. Tirsdag den 15. marts - torsdag den 17. marts 2005 gennemfører COWI nemlig en spørgekortanalyse i Københavns Centrum for Danmarks TransportForskning, hvor vi skal bruge en masse studerende til at hjælpe os.


Opgaven går ud på at uddele spørgekort til passagererne på en række bus-, tog- og metrolinier, samt til bilister, cyklister og fodgængere. Passagererne skal således ikke interviewes, men blot have et spørgekort udleveret. Derudover skal der også på nogle af vagterne tælles biler, cyklister mm.


Vagterne er af 2 timers varighed og ligger i tidsrummene 07-09, 15-17 og 18-20 på følgende dage: tirsdag 15/3, onsdag 16/3 og torsdag 17/3. Trafiktællere der kan tage flere vagter vil blive prioriteret højest. Kan du kun en enkelt vagt, så tilmeld dig endelig alligevel. Vi skal bruge omkring 100 tællere, så der bliver formodentlig brug for alle.


Hvis du ønsker at deltage i undersøgelsen, skal du deltage i et obligatorisk instruktionsmøde. Du kan vælge mellem følgende møder:
* Instruktionsmøde tirsdag den 8. marts 2005 kl. 17.00
* Instruktionsmøde onsdag den 9. marts 2005 kl. 16.00.


På instruktionsmødet forklares undersøgelsen nærmere, og der udleveres instruktionsmateriale. Mødet varer ca. 1 time, som du naturligvis får løn for.


Hver vagt du deltager i aflønnes med selve vagttiden samt en halv times transport. Dvs. hvis du f.eks. tager en morgenvagt fra 7.00-9.00, så aflønnes du med 2,5 time. Timelønnen er pt. 104,29 kr./time + feriepenge. Derudover er der tillæg på 20,29 kr./time for arbejde efter kl. 17.00.


Du tilmelder dig ved at sende en mail til mok@cowi.dk, hvorefter jeg vil returnere et tilmeldingsskema til dig, som du så bedes returnere hurtigst muligt med dine vagtønsker.


Skulle du have nogle spørgsmål er du velkommen til at ringe på 45 97 14 68 (hverdage ml. 10-17)


Med venlig hilsen
Morten Kølby


COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby


Telefon 4597 2211
Direkte 4597 1468
Telefax 4597 2212
E-mail mok@cowi.dk
http://www.cowi.dk


 



__________________
Page 1 of 1  sorted by
 
Quick Reply

Please log in to post quick replies.

Tweet this page Post to Digg Post to Del.icio.us


Create your own FREE Forum
Report Abuse
Powered by ActiveBoard